OFN_Historie

	Siden her vil have nogle opslag vedr. øens udvikling og historie. Som udgangspunkt for-taber øens historie - kultur- og naturmæssigt - sig langt tilbage i tiden. Sandsynvis har der været stenaldermennesker derovre. Der er fundet forskellige stenredskaber, men det er en anden 'historie'. Også øens del af hele sceneriet efter isafsmeltningen ved sidste istid for ca. 20.000 år siden er interessant i og med, at den danner den egtl. baggrund for udnyttelsen af eksisterende jord. Der, hvor øens egentlige kulturhistorie starter, sker med opdyrkningen af øens jorder, og folk og fæ bliver fastboende. Her taler vi om 16-1700 tallet, og herfra og frem til i dag har der været mange tiltag på flere niveauer. En helt anden og nok så interes-sant 'historie' for øens mange gæster i dag er den nuværende Naturskole, dens start og del af hele fjordmiljøet Odense Fjord samt hele naturgenopretningsprojektet. Klik på ind-gangsordene øverst på siden, og du vil kort blive orienteret om et par af de påvirkninger - store som små, der har haft indflydelse på fjorden, øen og Naturskolen.

		Vigelsø før og nu ...


	Film om Vigelsøs nyere historie
	Klik på filmikonet herunder og se filmen om Vigelsøs nyere historie om overgangen fra landbrugsdrift til naturgenopretning, herunder også Oden- se Fjords Naturskole - Vigelsøs etablering. Et spændende projekt, hvis resultater beundres af de mange gæster, der hvert år besøger øen. En god indgang forud for et besøg på øen eller ophold på Naturskolen. Nyd filmen og konstatér ved selvsyn, hvordan udviklingen er gået siden filmen blev produceret. En meget instruktiv film lavet af resursegruppen om-kring Naturskolen.
	1997. Varighed 10 min. God fornøjelse .......
	( Lyden mangler. Vi beklager situationen, men forsøger at løse problemet )
	.....................................

026
	'Træk af Viggelsøs kulturhistorie'
	I samme åndedrag skal der også her henvises til en lidt ældre sag af et hæfte fra 1996, der beskriver den historie, der ligger op til ca. 2000. Som der står på side 2 i forordet: Besøgende på Naturskolen og øen stiller ofte spørgsmål om det natur- og menneskeliv, der tidligere har væ-ret på øen'. Hæftet fører læseren helt tilbage til istid og stenalderen, og der er mange spændende informationer og elementer undervejs. Histo-rien ændres jo ikke, og hvad der kommer af nyt, vil blive lokeret på dette sted over tid.
	- Træk af Viggelsøs kulturhistorie kan læses og hentes her ....
	- Læs også denne artikel Bjarne Fredbjerg Knudsen 'Sletten', Odense Fjord - fiskeri af fisk, skaller, søsten og skattejagt
	.....................................

	'Fra Garðaríki til Óðinsey'
	Historien om Ase-folkets vandring fra Ásaland via Garðaríki og Saxland til Ódinsey af Flemming Rickfors. Nedenstående vedhæftede artikel udgør kap. 9 i det samlede værk af FR, et kapitel, hvor dele henviser både til historien bag navnene 'Odense' og 'Vigelsø'. Og her hentes kilder fra de gamle skriverkarle som Saxo og Snorre. Efter afgangen fra Garðaríki underligger Odin sig et stort kongerige i Saxland og sætter sine sønner som landeværnere. Odin fortsætter selv nordpå og bosætter sig på en ø der hedder Fyn, og hvis hovedbygd kaldes Odense. Hvis du vil vide mere, kan du tage et kig på dette opslag >>>
	- Artiklen 'Fra Garðaríki til Óðinsey' kan hentes her ....
	.....................................

001

		Flyfotos fra 1944 ...

	Danmark fra luften 1944 Redaktøren fandt dette link fra DOF-Fyn hjemmesiden, hvor jeg med regelmæssighed aflæser observationer fra området omkring Vigelsø / Fjorden. Herunder et billede af Vigelsø taget i 1944. Det hedder sig således fra dette site: Tyskerne gennemfotograferede hele Danmark fra luften i 1944. Disse fotos er nu offentliggjort, så hvis de ikke har gjort anden nytte, så er de i det mindste et tydeligt bevis på det danske landbrugsland nærmest er blevet ukendeligt siden da. (Med en stille opfordring efterfølgende til at se, hvor mange hegn og småbiotoper, der er mistet i ens nærområde). Klik på nedenstående link / flyfotoarkivet for at hente billedet fra dit nærområde. Herunder et billedeksempel fra Vigelsø 1944, som jo er dette sites fokusområde. Luftfotos af Danmark, optaget i 1944 af det tyske Luftwaffe og derfor kaldet LW1944, er blevet scannet, georefereret og er nu tilgængeligt for alle på Internettet. Der er tale om sirligt forarbejdede fotokort, som i mange år har ligget i papirformat i Det Kongelige Biblioteks arkiver. Nu er de endelig blevet digitaliseret. Hvis du har interesse for det, så gå på yderligere research omkring dette i Det kongelige Bibliotekts annaler >>>. Læs også referencen 'Luftwaffe fastholdt historien' nedenfor, en artikel bragt i Fyns Stiftstidende 270311. Artiklen giver lidt flere informationer om dette luftfotograferingsarbejde, der i øvrigt stod på i alle de besatte lande. Husk på, at dengang var der ikke noget der hed GPS (Global Positioning System). Alle billeder er taget med fastspændt kamera, herunder billedet ovenfor af - Vigelsø.
	- Flyfotoarkivet1944
	- 'Luftwaffe fastholdt historien'
	- Det kongelige Biblioteks billed- og kortsamling

     Konturerne i vort landskab er velkendte for os alle. 'Det bugter sig i bakke dal', - synges der, og er i
     bund og grund udtryk for det morænelandskab, der skabtes ved sidste istid, der sluttede for en ca.
     20.000 år siden med iskappens afsmeltning. De rummer hele den glaciale forhistorie, som vi ikke skal
     komme ind på her i detaljer, men Vigelsø var jo en del i dette spil. Omkring fjorden har vi hele den gla-
     ciale serie næsten efter bogen, - morænelandskabet øst / syd for Munkebo, randmorænen med Munke-
     bo bakke som randens højeste punkt og dernæst hedesletten (afsmeltningsområdet) med Odense Fjord,
     der siden da er blevet vanddækket som et meget lavvandet område i øvrigt med en gennemsnitlig vand-
     dybde på ca. 60 cm! Forklaringen er som sagt ovenstående. Derved minder den ikke om de dybere
     østjyske fjorde, hvis oprindelse er en anden. Og som en lille moræneklat af ler lå Vigelsø midt i mal-
     strømmen af kaskader af vand fra den smeltende is.

       For ca. 8.000 år siden var Odense Fjord landområde.
          'Odense Å' løb ud igennem fjordområdet og gravede
          'sejlrenden', der bruges den den dag i dag fra bl.a. Lin-
          døværftet. Læg mærke til Odense Ås start ved Arre-
          skov Sø (dødisparti). Samt de to store flodarme / af-
          strømningsrender, der senere er blevet til Lille- og
          Storebælt.

        Oprindelig var Odense fjordområde en hedeslette,
         skabt af materiale, som smeltevandet fra den store
          fynske gletsjer aflejrede. Midt på hedesletten lå en
          knold af moræneler. Da området i stenalderen blev
          havdækket, ragede knolden op over vandet som
          en slags bakkeø.

           Vigelsø var blevet til, og tidsmæssigt
                 siger vi for ca. 6000 år siden.

Læs videre på den korte version af Vigelsøs spændende landskabshistorie >>>

Lad os lave et lille spring langt tilbage i historien, så langt, at det kan være svært af afgøre sagn eller sandhed. Det er altid en spændende aktivitet at prøve at finde forklaringer på stednavne i det danske land, og sandt er det, at navne tit kan forklares ud fra menneskers gøren og laden. Mennesker har for at kunne bosaætte sig og opdyrke jorden i sin tid måttet rydde skov. Så en 'ryd' er en rydning, der ses i dag i stednavne som Hillerød, Morud, Vollerup, Tokkerod og Tågerod. Ligeledes med ordet 'torp' for mark ses i mange stednavne. Men med stednavnet Vigelsø, - se, det bliver lidt vanskeligere. At ordet Vigelsø har haft mange stavemåder (se under 'navnet Vigelsø') har intet med det at gøre. Vi skal måske tilbage til vikingetiden, der hvor sagn og sandhed bliver lidt vanskelige at adskille. Til sagnet om Roar og Helge, hvor det kunne være Vigelsø, der hentydes til. Nu kan du selv læse og vurdere sagnet, men uanset hvad, er det en god historie ......

Der var engang to konger i Danmark, Halfdan og Frode. Frode var ond; han ville styre ene i lan-
det, og så slog han sin broder Halfdan ihjel. Men Halfdan havde to små sønner, Roar og Helge,
og og Frode var bange for, at Halfdans venner skulle hjælpe de to drenge til at blive konger i lan-
det. Derfor ville han også dræbe dem. Frode lod da sine mænd søge efter drengene alle vegne i Danmark, men intetsteds kunne de finde dem. For Roar og Helge sad godt gemt på en lille skov-
klædt ø. Der boede de hos en gammel kæmpe, Vifil, der vogtede dem godt. Han havde en jordhule,
og i den skulle drengene gemme sig, hver gang der var fare på færde. Men ved trolddomskunster
................................

Sådan begynder den gode historie. Læs nu selv denne spændende fortælling, som meget vel kunne foregå
på Vigelsø. Det skal dog siges allerede her, at nyere historie/navneforskning ikke understøtter historien om 'Vifil', men at øen har fået sit navn efter en anden mandsperson benævnt 'Wighisl'. Det kan du læse mere om på side 9 i hæftet 'Træk af Vigelsøs kulturhistorie'. Det skal dog ikke forhindre os i at læse den gode for-tælling, så her er den >>>

Hver tid har sine navne og måder at udtale dem på. Sproget udvikler sig, og har altid gjort det. Udprægede og vedvarende folkelige talemåder har det med at få afsmittende virkning på retskrivningen. Eller også skyldes det den sproglige tidsånd, der råder til enhver tid. Jvf. den store påvirkning fra engelsk, der eksisterer i dag på det danske sprog. Tidligere har det været tysk, til andre tider fransk. Ligeledes med stavemåden (og sandsyn-ligvis også udtalen af det) for øens navn. Er det nu 'Viggelsø' eller 'Vigelsø', altså med ét eller to 'g'er, - eller skulle det ikke være 'k' ? Læs selv via linket herunder, hvor du vil blive overrasket over tidernes skiftende holdning til, hvad er ret og uret mht. at stave et så simpelt ord som 'Vigelsø'. Hvor svært kan den sag egtl. være ? >>>


I ét af Naturskolens undervisningshæfter - Træk af Viggelsøs kulturhistorie - på side 9 - er øens omskiftelige navn nærmere forklaret. NB: Bemærk hæftets titel !	Netop via henvisningen til dette hæfte - lidt af en kulturhistorisk perle i øvrigt - ses navneskiftet fra 1231 / 'Wigælsø' over 1688 / 'Wichelsøe' til i dag 'Vigelsø'. Klik på billedet for en større kopi.

002

På Vigelsø har der siden middelalderen været almindelig, blandet landbrugsdrift. Den første sto-re ændring af forholdene på øen sker i 1873, da den daværende ejer H. V. Kjær gennemførte et stort landvindindsprojekt med to sydgående dæmninger, hvorved Vigelsøs areal fordobledes til 132 ha. De to småøer 'St.- og Ll. Ægholm' bli-ver landfaste med selve Vigelsø. Selve ind- dæmningsprojektet var del af en national 'trend' dengang efter devisen hvad udad tabes, skal indad vindes (Dalgas). Baggrunden var den sto-re nationale katastrofe i 1864, hvor Danmark mi-stede de slesvig-holstenske hertugdømmer og dermed ca. 30% af sit landområde. Det skulle hentes ind ved intern opdyrkning. Sejlrenden til Odense mellem Klintebjerg og Vigelsø blev ud-dybet i 1903. Af de opgravede materialer dan-nedes Skalø. Sejlrenden og kanaluddybningen senere skal også ses i sammenhæng med Odense Stålskibsværft, der oprettedes i 1921. For at modvirke tilsanding af sejlrenden blev der i 1921 anlagt en odde som en nordlig spids på øen. I løbet af 1960`erne og frem til 1974 blev den blandede landbrugsdrift med dyrehold og det dertil knyttede folkehold afløst af ren planteavl med hvede og raps. Den sidste bestyrer flyttede fra Vigelsø 1974. Fra 1974 til 1990 lå øen ube-boet hen. Bygningerne blev ad hoc benyttet af et jagtselskab. 1990 køber staten øen.

Den 132 ha store ø blev i 1990 købt af Skov- og Naturstyrelsen. Øen var ved overtagelsen præget af
intensiv landbrugsdrift. Bl.a. derfor gik Fyns Stats-
skovdistrikt hurtigt i gang med naturgenopretningspro-
jekter: På Nordøen blev der tidligt i 1990`erne plan-
tet træsorter, der voksede her i stenalderen. Derfor kan man nu glæde sig over en ’stenalderskov’. På Nordøen er der en lejrplads, som kan reserveres via Naturskolen. På Sydøen er der til gavn for især ande- og vadefugle etableret en saltvandssø. Naturplejen af de våde enge varetages af kreaturer, der afgræsser området i sommerperioden, således at området kan
forblive status quo. Ved parkens sydøstlige hjørne er der et fugletårn, hvorfra man kan iagttage fuglelivet på Sydøen. Fra et fugleskjul i diget mod øst kan man komme tæt på fuglelivet i 'Gåsebadet' øst for Vigelsø. ’Odense Fjords Naturskole - Vigelsø’ etableres i den smukt renoverede ’Vigelsøgård’, der siden 1993 har været naturskole. Skolens opgave er bl.a. at medvirke til, at brugerne gennem direkte iagttagelser får forståelse for og indsigt i de sammenhænge, der er forudsætningen for et rigt og varieret plante- og dyre-liv på og omkring øen. Biotoperne i den henseende spænder lige fra det ferske over den marine fjord til strandenge og skov. Et godt udgangspunkt for Natur-skolens virke, hvis kundekreds igennem årene er øget betragteligt. Endnu et sikkert tegn på dens berettigelse og nytteværdi. Kundekredsen inkluderer alle former for foreninger, institutioner og organisationer.

...........................................................................................................................................................

Vedlagte spændende artikel af Bjarne Fredbjerg Knudsen ('Sletten', Odense Fjord - fiskeri af fisk, skaller, søsten og skattejagt) om hans oplevelser fra barndommen i og omkring Ger-skov og Odense Fjord er spændende læsning >>>
...............................................................

Billedet herunder viser Klintebjerg Havn og i baggrunden Vigelsø (dengang stavet 'Viggelsø'). Billedet stam-mer fra 1970. Det interessante ved billedet er øen. Digerne fra 1873 skimtes langs øens sydlige kanter, og det, der idag kaldes for Sydøen med 'fuglesøen' (det reetablerede vådengsområde) er ikke eksisterende. Hele øen er udlagt til landbrugsjord, hvad også var meningen med inddæmningen fra 1873. Først ca. 20 år senere sker der afgørende ændringer her. Nye miljøpolitiske vinde slår nationalt igennem i slutfirerne (bla. vandmiljøpla-nerne, naturgenopretninger, reetableringer af åløb etc.) og for Vigelsøs vedkommende fra omkring 1990 (se ovenfor, 2. sp.).

Øen med molen med Klintebjerg og havnen lige for 1970.

..............................................................................................................................................

Nedenstående billede stammer fra ca. 1910. Her så Vigelsøgård noget anderledes ud end de bygninger, kun-derne i dag møder, når de besøger Vigelsøgård eller 'Naturskolen'. Naturskolen indvies til dette formål i 1993.

De to bygninger med X markeringer er de eneste bygninger, der stadig befinder sig på grunden. 'Hestestalden' (idag værksteder og lager) og 'maskinladen' (brændeskur og 'kryb i ly' område for gæster).

002

Statens overtagelse af Vigelsø blev markeret ved et officielt arrangement 10. juni 1991 med besøg af daværende miljøminister Per Stig Møller. På billedet herunder ses miljøministeren i færd med at plante et træ bistået af skovfoged Lotte Nissen Fyns Stasskovsdistrikt.
Eftersommeren 2004 havde øen igen besøg af da- værende miljøminister Hans Schmidt. Årsagen var renovering af vandindtagsforholdene ved digerne for at opnå en mere stabil kunstig sø. Der blev bevilliget 2,5 mio. kr til dette formål.

Om skolens administration

Da den omfattende renovering af Vigelsøgaards stuehus var overstået, kunne man den 25. maj 1993 foretage den officielle indvielse af Natur- skolen. På billedet ses ved talerstolen nu afdøde viceskoledirektør Emil Petersen, som bevilligede midlerne til de bøger, der blev udarbejdet om Vigelsø. I midten ses direktør Villy Petersen, som havde det administrative ansvar for bygnings-renoveringen. Til højre ses Naturskolens første og mangeårige leder (18 år), konsulent, cand.pæd. Karsten Henningsen (fratrådt 010411), ansat ved Odense Skolevæsen.

Info om Naturskolens start


	Ethvert fugleområde med en vis betydning som her på Vigelsøs Sydø med brakvandssøen kræver et fugletårn, hvor den interesserede beskuer i fred og ro med kikkert i hånd kan gøre de nødvendige iagttagelser uden at fuglene udenfor tårnet forstyrres. Placering af et lignende tårn skal nøje overvejes i den henseende. Problemstillingen 'benyttelse og beskyttelse' ligger ligefor. Det første tårn lå åbenbart for tæt placeret på vådområdet, hvorfor det blev trukket tilbage til Parkskovens kant. Det førte natur-ligvis til en del intern debat, men skal vi nøjes med at konkludere, at øen har et fugletårn, der giver de oplevelser, et sådan tårn skal give. Læs videre på situationen fra dengang her >>> Fugle og vådområde ('Fuglesøen', red) hører sammen, jvf. artiklen om klyden herunder. Men der har faktisk fra etableringen til 2004-05 været store problemer med at stabilisere vandstanden. For meget og for lidt forarmer det specielle miljø med brakvand, som vadefuglene ynder. se evt. fotoreportagen via dette opslag >>> (fortsættes).

	Projekt Klyden Når et vådområde etableres, er det naturligt, at man gerne vil sikre området for vadefugle, herunder klyden til både fouragering og yngling. Der var reelt flere problemer med det på øen. Dels digerne og sluseanlægget, der skulle sørge for en stabil vandstand i fuglesøen (læs nærmere under 'digerne', problemet er løst), dels omstrej- fende ræve (løses ved jagt), og endelig tårnfalkene (læs videre herunder), da disse pragtfugle også var en del af 'vadefugleproblemet. Hele denne substans af problemfelter blev beskrevet i en kortere artikel i Fyens Stifttidende, 26. okt. 2004. Artiklen kan læses her ...... >>>

	Tårnfalkene Denne lille notits har egtl intet med 'fuglesøen' at gøre, men alligevel ...... er der en pointe, som skal med! Der var i forsommeren 2004 rig mulighed for at følge tårnfalkens kuld af unger. 5 stk. ialt. Som billedet viser, kan pladsen for disse prægtige fugle i perioder også blive for trang. Der må udvises godt familieskab og flyttes ovenpå. Kassen blev beordret flyttet af 'fuglefolket' grundet dens placering 'for' tæt på Fuglesøen, som også er dens 'homerange' (falkekassen var placeret i træ lige ved fugletårnet). Grunden var fuglefolkets bekymring for tårnfalkenes fouragering på Sydøen og dens mange fuglearter, herunder vadefuglene, som skulle have deres chance. - Tårnfalkemor ved reden - Ungerne på taget Redaktøren kunne den gang blot kommentere: Mon ikke tårnfalkene gør lige, hvad det passer dem, hvis de søger 'lækkerbidskner' på Sydøen. Dette uanset om kassen blev fjernet eller ej. Vi var nogle stykker, der ikke rigtigt forstod de store linier i denne historie, men hvorom alting er, - kassen blev fjernet. Øen er statsejendom, trods alt, og bestyres ovenordnet set af SNS. Man kan så undre sig over høgene (fx blå kærhøg / spurvehøg), vågerne (fx musvåge) og andre falke (fx vandrefalk), hvorledes de forventes at forvalte 'Sydødirektivet'. PS01: Redaktøren har set mange tilfælde af tårnfalke sejle hen over Sydøen siden da. Men det er jo nok en helt anden historie, ik ? PS02: I løbet af 2010 er der observeret ikke så få rovfugle over Sydøen, bl.a. mange tilfælde af vandrefalk og havørn. Det er jo nok ud fra devisen 'nak og æd'. Spisekammeret er jo næsten også uudtømmeligt.

Nedenstående artikler vil alle have en og anden relation til Naturskolen, Vigelsø og Fjorden - i større eller mindre grad. Red. er ansvarlig for lokeringerne, hvis rækkefølge er fastsat efter tidspunktet for udgivelsen. Nogle er indlysende, andre er fundet ved tilfældig surfing på nettet. Henvend dig endelig til red., dersom du har én og anden relevant artikel liggende under temaet 'Skole, ø og fjord' - historie er jo at opleve baglæns. Med 'avisen skrev' menes Fyens Stiftstidende.

xx1211 ..... Vandplan_OdenseFjord_2010-15 / offentligjort dec 2011 efter høringer og politiske forhandlinger

- Naturstyrelsen

121211 ..... Svovlorm invaderer / grøn svovlorm invaderer dansk havmiljø og Odense Fjord

- avisen skrev

221111 ..... Ørneunger kan være på vej / 3. gang er lykkens gang på Leammer, Odense-Fyn sektionen

- avisen skrev

xx1011 ..... 'Styr oversvømmelser med langsommere vandløb' / oversvømmede enge / Bent Lauge Madsen

- Aktuel Naturviden.

290911 ..... 'Regnfuld sommer udfordrer vandløb' / kort om regn og vandløb / Odense Å systemet

- avisen skrev

190511 ..... 'Landmænd skal i gang nu' / artikel om kvælstofproblemerne ifm. Odense Fjord

- avisen skrev

190511 ..... 'Havørnen forsvundet' / Meddelelse fra DOF-fyn vedr. havørnen på Leammer

- doffyn.dk

170511 ..... 'Katastrofe for ynglefuglene på Vigelsø' / Meddelelse fra DOF-fyn - ræv på øen

- doffyn.dk

140311 ..... 'Odense Fjord - en ommer' / FS læserbrev / Kurt Due vedr. kvælstofudledning / Nordfyns kommune

- avisen skrev

140311 ..... 'Flere kolde vintre' / FS artikel om de seneste kolde vintre vs globale temperaturer

- avisen skrev

xx0211 ..... 'Muslinger kan rense vore fjorde' / Muljø DK om muslinger i fjordens økosystem

- Miljø DK artikel

270211 ..... Luftwaffe fastholdt historien / Fyns Stiftstidende bragte denne historie

- avisen skrev

120910 ..... 'Fjordens Dag' / på forsiden af Fyns Stiftstidende denne dag

- avisen skrev

120110 ..... 'Havternen' / artikel fra Videnskab DK (der er ynglende havterner på Vigelsø)

- Videnskab DK, art.

030210 ..... 'Isbryder hjælper Lunden' / Lunden sad fast i isen vinteren 2010

- avisen skrev

..2010 ..... 'Velkommen til Stige Ø' / fra losseplads til tumleplads - Stige Ø Nord som rekreativt område

- Odense kommune

xx1009 ..... 'DK's Naturkanon' / udgivet af miljøministeriet okt. 2009 - der henvises til hjemmesiden

- folder

xx2009 ..... 'Folder om Vigelsø, Naturskolen og Fjorden', udarbejdet af Naturskolen til kunderne

- folder / OFN

130909 ..... 'Sletten' / manus til Odense Fjord, fiskeri af skaller, søsten, fisk og skattejagt, Bjarne Fredbjerg Knudsen

- artikel

xx0209 ..... 'Åleplanen gør ondt ...... / problemer med den europæiske ål

- Amatørfiskeren

280408 ..... 'Tredobbelt paradis ...' / en forårstur til Vigelsø med Jan Langebæk

- avisen skrev

xx0807 ..... Historien om arrangementet 'åbent hus / reservat' / skolens eget opslag

- webside

200806 ..... 'Når verden bliver større' / artikel i FynsStifttidende om astronomi og universets vidder

- avisen skrev

051106 ..... 'Rumvandring på Vigelsø' / Fyns Stifttidende på besøg på Vigelsø og Planetstien

- avisen skrev

xx0306 ..... 'Fjordens Dag, - bestik og kurs' / fremtidskonference om fjordens Dag

- rapport / FD

xx2005 ..... 'Øens udvikling' / kort om øens udvikling fra istid til nutid

- info023 / red

270205 ..... 'Natur og miljøpolitik 1998-2004' / DNF rapport fra feb. 2005 / DK miljøresultater gennem 6 år

- rapport DNF

.. 2005 ..... 'Friluftskort - Odense Fjord' / udgivet af tidl. Fyns Amt sammen med omliggende kommuner, stadig valid

- friluftskort / pub

xx0105 ..... 'Decemberorkanen - fem år efter' / fra Skoven 01 2005

- Skoven / artikel

011204 ..... 'Forslag til faglig fordybelse omkring miljøproblemer' / to bøger om iltsvind og luftforurening

- miljø / bøger

261004 ..... 'Hjælp til klyden i Odense Fjord' / Fyns Stifttidende - vadefugleproblematik og trusler

- avisen skrev

150904 ..... 'Nej se, en nymfelarvedims' / kort indlæg i Fyns Stifttidende vedr. vandløbsdag -'Å og Fjord' projekt

- avisen skrev

xx0904 ..... Digerenoveringen efterår 2004 / historien om den 'udtørrede fuglesø på Sydøen

- opslag OFN

230804 ..... 'Vigelsø åbner for fugle og folk' / kort vedr. åbent reservat og hus på naturskole og reservat SNS

- avisen skrev

040404 ..... 'Minister kigger på fugle ved fjorden' / kort vedr. miljømin. Hans Schmidts besøg - fuglesøen

- avisen skrev

260403 ..... 'Skarverne er her' / opslag om skarven fra en fototur i april 2003 i Nordøremisen

- opslag OFN

xx0803 ..... 'Fra Garðaríki til Óðinsey' / historien om ase-folkets vandring ......

- artikel / Fl. Rockfors

xx0101 ..... 'Nye mål for natur og miljø' / VK regeringens regeringsgrundlag for bedre natur og miljø

- politik og miljø

..1996 ..... 'Træk af Viggelsøs kulturhistorie' / Karsten Henningsen - Finn Kapper

- Odense Skolevæsen

220991 ..... 'Fjordens Dag Rapport 1991' / første FD-rapport overhovedet / tegninger Ole Runge

- FD-udvalg

231073 ..... 'Klintebjerg havn bliver kommunal' / Fyns stiftstidende oktober 1973

- avisen skrev

Ekstrem højvande nov 2006

Når stormene raser over det ganske land, rammer det naturligvis også Vigelsø. Det er givetvis sket mange gange tidligere over tid, men siden Naturskolens reelle indvielse i 1993 må vi konstatere, at der har været 3 kraftige vejrpåvirkninger. De har ramt øen, fjorden og bygningerne på forskellig vis. Med nedenstående henvisninger til 'syn for sagen', lader vi billederne tale for sig selv. Billedet her-under er fra nov. 2006, hvor en helt anormal højvandssituation indtraf for Odense Fjord, dog uden de store ødelæggelser i øvrigt. Fjordens vandstand lå sidst på aftenen 19. nov 2006 et sted på mellem 1,5 m og 1,8 m over normal vandstand, hvilket gav problemer hele fjorden rundt i øvrigt. Bemærk båden, der som en Noahs Ark er ført fra Klintebjerg til fast hvile på Molen på Vigelsø. Højvandet delte øen i to og har naturligvis fulgt de konturer øen har haft siden sidste istid. De øvrige vedlagte billeder viser vandstandslinierne. I prakxis var dele af skoven omkring midtøen dækket af vand.

Århundredets 'storme' - 1999 og 2005

De to år huskes af de fleste, specielt orkanen, der føj hen over Midtdanmark dec 1999. Den lavede en hel del ravage, hvor den ramte. Også Vigelsø blev ramt, se linket 'århundredets orkan'.
Stormen i 2005 var knap så kraftig, men alligevel satte den sit aftryk på øen. Se nærmere linket 'Da stormen ramte ...'

- Århundredets orkan - 031299

- Decemberorkanen - artikel fra Skoven

- Da stormen ramte Vigelsø - 080105

Vinteren 2009-10
Vinteren dec 2009 - marts 2010 var usædvanlig lang og kold (trods vedvarende snak om glo- bal opvarmning). Ingen ældre medborgere kunne snart huske en vinter så hvid, så kold og så streng. Artiklen herunder viser Naturskolens gode skib 'Lunden' siddende uløseligt fast i kanalens is ved Klintebjerg. Et lille pudsigt lokalt islæt og kuriosum i den helt store debat om, hvad er op og ned i den verserende debat om stigende temperaturer eller det modsatte.
Klik på billedet og hent den fulde artikel.

Vinteren 2010-11

Også den følgende vinter 2010-11 var omend endnu strengere. Fra ultimo nov til medio marts. Lange perioder med kraftig sne og streng frost med tilfrossen kanal og fjord. Kanalen blev dog holdt åben for sejlads med større skibe ved daglig isbrydning. At det har givet problemer for dyrene, ikke mindst fuglene, er sikkert, men lad os nu se populationstallene til sommer. Dyrene har det jo med at tilpasse sig, - også på fertilitetsraten. Et kuriosum er det dog, at de seneste to vintre (se ovenfor) har været kraftigt debatteret i folkemunde, - for 'det bliver jo ikke varmere' trods klimaeksperters snak om det modsatte. Men sådan kan det nu nok ikke helt anskues. Red. har vedlagt artiklen 'Flere kolde vintre' fra 140311 / Fyens Stiftstidende om netop dette emne. Sandheden ligger nok et sted uden for vort videnskabelige erfaringsgrundlag.
Klik på artikel og vinterbillederne fra øen. Smukt, men f........ koldt.

007

Efter tabet af betragtelige landområder i 1864 opstod den kendte sætning 'hvad udad tabes, skal indad vindes'. Denne bølge af opdyrkning af hidtil ubrugte jorder (vådområder, heder specielt etc.) stod det danske hedeselskab for med den visionære foregangsmanden Dalgas i spidsen. Også Vigelsø blev 'ramt af bølgen' med bygning af nye diger, der forøgede øens areal til det dobbelte. Ca. 100 år senere var det hele fuldt opdyrket med raps og korn. 1990 købte staten øen, dyrkningen på øen var blevet urentabel, og et fantastisk natur-genopretningsprojekt tager form. Man 'rullede' mere eller mindre tiden tilbage til før 1873. Digerne fjernedes dog ikke, men der blev så at sige lavet 'hul', således at fjordvand kunne strømme ind bag digerne og danne en kunstig sø ('fuglesøen') med sigte på vadefuglene (via et pumpe/sluseanordning). Over tid har der dog været betragtelige problemer med vand-standen i fuglesøen. Et problem for de udprægede vadefugle, der gæster området enten det nu er som rastende eller yng-lende fugle. Tørkeperioder har betydet lav vandstand og der-med bortfald af fødegrundlag for ovennævnte fugle. Oktober 2004 blev den såkaldte digerenovering gennemført med det formål, at vandstanden i søen kunne forblive stabil. Digereno-veringen betød ændringer i sluse / pumpeforholdene. Så først i 2004 kan man reelt sige, at Sydøens naturgenopretning endelig måtte anses for gennemført. Et dejligt vådområde var blevet til i fin harmoni med EU fugledirektivet for fjorden.

    I 1873 blev der bygget to diger mellem Vigelsø
    og holmen Store Ægholm. Vandet bag digerne
    blev pumpet ud i fjorden. Det inddæmmede
    område groede hurtigt til og blev benyttet til
    græsning for kvæg, hvad stadig sker.

- Digerenoveringen i 2004

- Opslag med fuglesøen

- Se også dette opslag >>>

Inddæmninger ved Odense Fjord i øvrigt ...

      Inddæmningerne, der fulgte i kølvandet på 'hvad ud tabes, skal ........' filosofien, har ikke været 'ene-
      stående' for Vigelsø. Der har igennem år været en tendens til at inddæmme, for dermed at udvide
      dyrkningsarealet omkring hele Odense Fjord med sigte på landbruget, og måske delvis gartneri.
      Alt det kan du læse mere om i 'Træk af Vigelsøs kulturhistorie'. Side 41 fra denne bog er gengivet
      herunder. Klik på grafikken for at få en mere læsbar udgave.

Naturgenopretningsprojektet færdigt 2002 med skov på Nordøen og vådområde på Sydøen.

I begyndelsen af det ny århundrede var naturgenopretningen gennemført og en realitet, nærmere betegnet 2002. Der skal dog løbende justeres. Hele Nordøen er nu skovdækket med danske løvfældende træer og buske, som også voksede her i stenalderen.
Herfra kan der i fremtiden hentes frø til videre forarbejdning. Nålebærende træer findes stort set kun i Nordø-remisen, et levn fra tidligere tider inden projektet igangsættes.
Problemet med 'skoven' er, at den vokser, så det har i 2005 og senest jan. 2010 været nødvendigt at gå lidt 'hårdt tilværks' med udtynding blandt de mange træer forestået af skovfolkene. Den eksisterende skov er nu ca. 20 år.
Sydøen er omdannet til et stort vådområde med en brakvandssø, som er blevet hjemsted og rasteplads for områdets ande- og vade-fugle. Se nærmere >>> og >>>

- Skovudtynding fra 2005 og derefter

- Se også dette opslag >>>

- Billede af poppeltræerne Nordøen 2000 / det var før stormen i 1999, hvor en del popler faldt for vinden.

- Billede af skoven langs Nordøstien / planetstien 2000 / bemmærk træernes størrelse.

- Planetstien 2000-2010 (sammenligning)

Fjordens dag Ved Klintebjerg. Ivrige fjord gæster valgfartede frem og tilbage
imellem Klintebjerg og Vigelsø. Her er båden retur med gæster fra Vigelsø.
Foto: Robert Wengler / FS

Tableauer med dyr og 'hands-on' muligheder er altid et hit,
når børn er til stede. Foto gammarus.

Der er altid mange gæster, der er interesserede i fjordlivet og
som gerne indgår i en snak om fjordens sundhedstilstand.
Foto gammarus

... Begyndelsen
Fjordens Dag startede i 1991 inspireret af 'Vor fælles fremtids' tema for efteråret 1991 'Vor fælles natur'. Formålet var at få fynboerne til at åbne øjnene for de muligheder Odense Fjord rummede for gode naturop-levelser. På det tidspunkt var Odense Fjord præget af mange negative miljøforhold (inddæmninger, spilde-vand fra Odense, kølevand fra Fynsværket, nitrat fra landbruget og udsivning fra Stige Ø - lossepladsen). Men udviklingen er vendt, og siden er det gået fremad med miljøet og naturværdierne omkring fjorden med bl.a. genetablering af strandenge, miljøforbedringer og forskellige fredningsbestemmelser. Hertil kommer de forskellige miljøpolitiske tiltag, der trods alt har redu-ceret fjordbelastningen. Fjordens Dag har givetvis haft sin betydning ved en gang om året at samle folks og ikke mindst mediernes opmærksomhed på fjorden.

... Fjordens Dag
er landets største naturarrangement. Siden den første 'Fjordens Dag' i 1991 omkring Odense Fjord, er arrangementet vokset, der er kommet flere aktivi-tetssteder til, og dagen omfatter nu også 'Kerteminde Fjord'. Arrangementet afholdes hvert år på den anden søndag i september. En lang række institutioner, fore-ninger, skoler, firmaer og private grupper, som alle kan tilbyde en oplevelse, der involverer natur, frilufts-liv, miljø, kultur eller sundhed, mødes ved fjordene. Her informerer de publikum om deres brug af natur eller deres arbejde inden for miljø- og sundhedsom-råderne. Arrangementet er i høj grad præget af arbej-dende værksteder og publikums deltagelse i aktivite-terne. Omkring 2000 mennesker, hovedsagelig fra de tre fjordkommuner, er aktivt involveret i 'Fjordens Dag' ved Odense og Kerteminde fjorde, og de tilby-der over 200 aktiviteter. Aktiviteterne besøges årligt af 30.000 - 50.000 mennesker.

'Fjordens Dag' arrangeres i et bredt samarbejde mel-lem Kerteminde, Nordfyns, Odense Kommuner samt Fyns Statsskovdistrikt og over 150 institutioner og foreninger. Økonomisk støttes dagen af de involve-rede kommuner, samt af en række lokale og nationale sponsorer.

- Se opslaget om Fjordens Dag - set gennem Naturskolens optik

- Opslag med plakater fra Fjordens Dag fra 1994 og fremefter

- Rapport fra den allerførste afholdte Fjordens Dag 1991

- Dyk ned i Fjordens dag arkivet - fx. tidligere rapporter / plakater etc.

- Se yderligere under Fjordens Dag informationssiden, hvis du vil være vide mere.

Daglig leder Karsten Henningsen fratrådte sin stilling ved Odense Skolevæsen og dermed også sin post som leder af Odense Fjords Naturskole for at gå pension pr. 1. april 2011 efter 21 år som 'naturskole-mand' og 18 år som skolens daglige leder. Han afløstes af konsulent Thomas Bach Piekut, også Odense Skolevæsen og som sådan ikke et helt ukendt blad for skolen. Naturskolens medarbejdere udtrykte en speciel tak for det mangeårige konstruktive samarbejde. Karsten har altid haft et nært ejerskab til projektet omkring Naturskolen, som han selv var med til at sætte i søen fra 1990. Karsten afleverede en naturskole i 'absolut god stand', både fysisk, økonomisk og funktionsmæssigt - til efterfølgeren Thomas. Naturskolens web havde naturligvis sin egen medarbejderkommentar til situationen ( se nedenfor 'En leder går af' ). Det er ikke helt almindeligt med tidsmæssigt så langt et lederskab for en institution, der som sagt går helt tilbage til skolens opstart. Der blev i dagens anledning afholdt en reception for Karsten i Skoleafdelingen. Naturskolen har under Karsten oplevet både op og nedture i kundetallet, dog mest opture. Der har dog siden 2009 grun-det ydre omstændigheder ('finanskrisen') været en mindre tilbagegang i kundetallet. Desuden er der sket en del nyskabelser siden da, - både iht. kunder, arrangementer og bygninger. Karstens afgang vil ikke umiddel-bart få nogen praktiske ændringer i den daglige drift af skolen. Vedr. skolens historie, henvises til nedenstå-ende links bla.

               - Naturskolen etableres ...                 ..... henvisning til øens overtagelse af SNS og skolens opstart
                    -Træk af Viggelsøs kulturhistorie ...    ..... et værk Karsten er forfatter til og som i store linier giver øens historie
               - En leder går af ...                            ..... et par flash-backs og tanker fra medarbejderne 250311

028

Vigelsø før / nu	Sagn eller ... ?	Navnet 'Vigelsø'	Øens udvikling	Situationen 1990	'Projektets' start	Skolens start
Træk af Viggelsøs Kulturhistorie		'Skurbyen'	Fugletårnet	De gamle diger	Vejrekstremer	Flyfotos fra 1944
Branddamsbroen	Skoven - Nordøen	Fjordens Dag	Åbent reservat	Lederskifte 2011	Fugleobs	Artikler o.a.


	Naturskolens udseende fra alléen de første år. Hvid-tjørnekrattet foran bygningen har givetvis skærmet godt af for vestenvinden, da der var folk og fæ på gården. Bemærk i øvrigt de takkede gavle. En gård med et vist for-mat !			Krattet fjernet, hvilket har betydet noget mere lys til og i bygningens opholds- og spisestue. Desuden har det betydet et flot udsyn mod vest og dermed specielt det fugleliv, der rør sig i luftrummet udenfor med bl.a. blå kærhøg. Området foran hovedbygningen bruges til af-græsning sammen med hele Sydøen.


*Historik* - stedets udvikling

		Øens udvikling .....

		Sagn eller .... ?

		Hvad skete der egentligt omkring 1990 ?