EKSPERIMENT: Fuglesøen på Vigelsø skifter karakter til gavn for fuglene

Af Ulrik Sass

Vi er i et af Fyns vigtigste fugleområder. Fugle- og fjordelsker, Kurt Due-Johansen, skridter godt til ud over marken. Hans blå kedeldragt beskytter effektivt mod vinden, der river i kinderne og ryster træernes kroner, så han går med øjnene rettet mod jorden.

- Dér ligger en masse gåse-lort, siger han stille, stopper så op og bøjer sig ned over en bunke andefjer. Han undersøger skelettet, hvor to store hakker tydeligt træder frem.

- Prøv lige at se her. Det er vandrefalken, ingen tvivl om det. Den har så mange kræfter, når den slår ihjel og derefter trækker kødet fra benene, forklarer Kurt Due Johansen de omkringstående.

Vi er alle på vej over mod Fugletårnet på Vigelsø i Odense Fjord. Vigelsø har næsten alt, hvad et fuglehjerte kan begære.

Og så alligevel ikke helt.

For fuglesøen på øens sydlige del lider af skizofreni. Det ene øjeblik er den fuld af fersk regnvand. Til andre tider trækker saltvandet ind og blander sig. Og om sommeren fordamper ferskvandet, så søen tørrer ud eller kun består af saltvand.

De omskiftelige forhold kan ingen dyr eller organismer leve i. Og dermed er der heller ingen ordentlig mad til de ynglende fugles unger.

Nyrestaureret dæmning

Men det skal nu være anderledes - og det er årsagen til, at vi er her i dag. Fuglesøen skal fremover primært bestå af saltvand, og det sker med indvielsen af en markant, ny-restaureret dæmning og et nyt sluse-system.

Her trækkes vandet ind ved højvande og siver ud igen i den anden ende af området. Små og store ud- og indløb skal sikre, at vandstanden hæves 30-40 centimeter i forhold til i dag.

Dermed kommer Vigelsø til at huse et nyt økosystem med muslinger, snegle, rejer og fiske-yngel. Måske også fladfisk.

- Klyden elsker at gå og finde føde i vandet. Omvendt er det ikke noget skeanden bryder sig om. Men området her er jo et internationalt fuglereservat, og blandt andet udpeget på grund af klyderne og andre vadefugle, så derfor bliver det her en forbedring, siger ornitologen Kurt Due Johansen.

Endnu er der dog ingen, der ved, hvordan det hele vil udvikle sig. For en ting er, hvad ingeniører og håndværkere har beregnet sig frem til. Noget andet, hvordan det kommer til at fungere i praksis.

- Det er et eksperiment, og vi kan først sige noget endeligt om udfaldet, når der er gået et års tid, siger statsskovrider Søren Kirk Strandgaard, der ved åbningen af projektet fik mange skulderklap for sin store indsats i forbindelse med projektet.

Mikkel Ræv

Men lad os komme tilbage til de elegante klyder med det opadsvungne næb, for dem var der ikke mange af på Vigelsø sidste år.

I 2001 ynglede 102 par på Vigelsø, men sidste år var der bare seks.

Der er også kun ni vibepar og tre par rødben tilbage.

Det er ikke godt, når der er tale om et internationalt beskyttelses-område. På samme måde er edderfuglene gået tilbage fra 1000 til 155 par, hættemågerne fra 7600 til lidt over 3500.

Det skulle alt sammen blive bedre nu, hvor diget er blevet repareret, og søen får et mere stabilt salt-indhold.

Hvis altså ikke lige det var for Mikkel Ræv.

Vandrefalk må flytte

Det faldende antal ynglefugle hænger ifølge vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun nemlig også sammen med antallet af ræve på Vigelsø. De kommer typisk til øen, når det lave fjordvand fryser til is. Sidste år skød man tre ræve på Vigelsø, og i år står de også højt på skydelisten.

- Men vi vurderer ikke, at der er flere end en eller to. Er der to, er det nok to af samme køn, for der er ingen tegn på unger, siger vildtkonsulen-ten.

Tårnfalkene får heller ikke længere redekasse lige ud til hele herligheden på sydøen. De må flytte til lidt mere ydmyge omgivelser.

Nu er det vadefuglenes tur til at have optimale forhold.