Tour de Sydø |
|
|
|
|
Odense
Fjords Naturskole Vigelsø |
![]() |
||||||
|
Åbent
hus / reservat
..... |
||||||
|
I årene 2003 / 2004 var der ved at blive dannet en tradition for et arrangement i august måned med betegnelsen 'åbent hus og reservat' med lidt mere fokus på reser-vat end åbent hus på Naturskolen, som jo allerede på dette tidspunkt havde sin store 'åbent hus dag' på Fjordens Dag. I de to år - med en sidste opfølgning i 2007 - ville Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) gerne åbne reservatet for interesserede gæster. Med 'reservat' hentydes til Sydøen med Fuglesøen, der i disse år led frygteligt under mangel på tilstrækkeligt vand i sommerhalvåret. Meningen var, at man med guide kunne få en tur rundt på digerne, hvilket nu ikke var det store problem, da søen stort set i de år lå udstrakt som en udtørret wadi, - og altså ingen fugle. Som det ses af billederne fra dengang, kunne der spadseres tværs henover 'søområdet'. Den situation ændredes totalt over efteråret 2004 med digerenoveringsprojektet (se evt. >>> ). Aug 2007 var den sidste tur i dette regi, og siden har der ikke været adgang til Sydøen for andre end ornitologer / botanikere med speciel tilladelse. Redaktøren kan kun gisne om årsagen til dette, men mon ikke ideen med et 'totalt fuglebeskyttet vådområde' har gjort udslaget. Fra fugletårnet er der mere end fint udsyn over området. P.t. er der stort set fugle i området hele året, og da området gæstes af både ynglende og rastende (migrerende) fuglearter, må det nok konkluderes, at det er en god ide, at lade området være som det er, - et reservat til fuglenes beskyttelse. Naturskolen har åbent hus i flere andre sammenhænge i løbet af året, så på den front er der intet gået tabt. Opslaget her anføres derfor kun af historiske grunde. |
||||||
|
........................................................................................... Der er mere information at hente på nedenstående links. - Åbent reservat 2004 / indlæg i FS - Historien om digerenoveringen og Fuglesøen - Fugletårnets skæbne - Fugleregistrering - Øens historie i øvrigt |
||||||