For ca. 8.000 år siden var
Odense Fjord land-
område. Odense Å løb ud igennem fjordområ-
det og
gravede sejlrenden.
Oprindelig var Odense
fjordområde en hedeslet-
te, skabt af materiale, som smeltevandet fra
den
store fynske gletsjer aflejrede. Midt på hedeslet-
ten lå en knold
af moræneler. Da området i sten-
alderen for ca. 6000 år siden blev havdækket,
ra-
gedeknolden op over vandet.
Vigelsø var blevet til.
’Hvad udad tabes
skal ind-
ad vindes’. I 1873 blev der
bygget to diger mellem Vi-
gelsø og holmen 'Store
Ægholm'. Vandet bag diger-
ne blev pumpet
ud i fjorden.
Det inddæmmede område
groede hurtigt til og blev be-
nyttet til græsning for kvæg.
Sejlrenden til Odense
måtte
til stadighed uddybes. Det
opgravede materiale blev i
1903 ’klappet’ vest for øen
og udgør i dag det område,
som kaldes ’Skaløen’.
Den er hjemsted for måge-
og ternekolonier.
I 1921 blev der mod nord
bygget en
800 m lang odde
af Odense Havnevæsen for
at beskytte sejlrenden
mod
tilsanding grundet tidevan-
det.
Da Skov- og Naturstyrelsen
købte
Vigelsø i 1990 for at
lave naturgenopretning, var
hele øen
under plov på nær
nogle få områder med græs,
træer og buske.
I
1994 er Store Ægholm igen frilagt, og det meste
af Nordøen er tilplantet med
skov. Potterne ved
digerne kan ses.
Her i begyndelsen af det ny århundrede 2002 er
naturgenopretningen
gennemført. Der skal dog
løbende justeres. Hele Nordøen er nu skovdæk-
ket med danske løvfældende træer og buske.
Her-
fra kan der i fremtiden hentes frø. Sydøen er om-
dannet til et stort vådområde med en brakvandssø,
som er blevet hjemsted og rasteplads for områdets
ande- og
vadefugle.