Vi kender alle planten fra H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.

'Tordenskræppen', - det var rød hestehovs store blade, som det med al tydelighed fremgår af billedet her til venstre fra Fredriksborg Slotspark.

Tilsyneladende kan de så også spises - af råvildtet.

Information om planten

Klassifikation
 
Familie: Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Slægt: Hestehov Petasites

Arten
Petasites hybridus

Rød hestehov (Petasites hybridus) kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i Middelalderen. De knuste blade blev brugt mod pestbylder og sår i middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv.

Vi kender alle planten fra H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.

Rød hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anseelig størrelse på 50-70 centimeter.
Rød hestehov stammer oprindelig fra Syd- og Centraleuropa. Planten vokser i Danmark langs åer, grøfter og voldgrave, dog primært på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn. I resten af landet ses den meget sjældent.
Arten er tvekønnet og formerer sig med rodskud og ved frø. I Danmark er de fleste planter hankønnet, og formeringen foregår derfor primært ved rodskud. Man kan i tvivlstilfælde kende rød hestehov ved at knække en stængel og lugte til saften. Den er stærkt ildelugtende, og det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.
I enkelte områder bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.