 |
| Fyns
Statsskovdistrkt indbyder til to guidede ture, og
"Lunden" er klar til at sejle folk til Vigelsø på
onsdag. |
 | | Vigelsø åbner for fugle og folk
ÅBEN Ø: En sejltur på Odense Fjord er
sammen med fugleliv og naturskole et gratis tilbud
Af Klaus Wind
KLINTEBJERG: Den lille færge "Lunden" forbinder
den fredede Vigelsø i Odense Fjord med fastlandet.
På onsdag sejler den blå kutter i pendulfart
mellem Klintebjerg Havn og Vigelsø fra klokken 16 til klokken 21.
Årsagen er, at Fyns Statsskovdistrikt åbner øen for publikum og
samtidig indbyder til to guidede ture i reservatet på sydøen.
- På turene vil vi snakke om vadefugle, ænder
og gæs. Men hovedtemaet bliver selvfølgelig de store anlægsarbejder
på digerne, fortæller vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun fra
statsskovdistriktet.
Normalt er der adgangsforbud på strandengene på
den sydelige del af Vigelsø. Men én gang om året åbnes for publikum
som led i den otte år gamle bekendtgørelse om Odense Fjord
Vildtreservat. Gæsterne får også lejlighed til at besøge Naturskolen
samt strandjagtsamlingen, der er under opbygning i den gamle
hestestald.
- I fjor kom der cirka 250 gæster, oplyser Lars
Erlandsen Brun og påpeger, at støvler er nødvendige i de våde
strandenge syd for fugletårnet.
Siden staten overtog øen i 1996 er der
etableret både ferske og salte enge på øen. Men de over 100 år gamle
diger forfalder, og risikoen for et digebrud er stor. Det vil betyde
oversvømmelse og ødelæggelse af strandengene.
I april bevilgede Miljøministeren et par mio.
kroner til renovering af digerne samt indtag og udløb i digerne til
fjordens salte vand.
Næste gang publikum får mulighed for at besøge
Vigelsø bliver på Fjordens Dag, søndag den 12. september. Og går det
lige som i fjor, så vil over 500 mennesker besøge øen denne
dag.
Læs også dette opslag om digerenoveringen
efterår 2004
>>>
|